Frederiks Plads
Opført
Ca 13.500 kvm.
2017 - 2022
Ejerbolig, erhverv
C. F. Møller
Danbolig Aarhus City
Bricks og NCC
NCC
Rambøll
Frederiks Plads på Frederiksbjerg
Midt i Aarhus, på det attraktive Frederiksbjerg, finder du Frederiks Plads. Frederiks Plads binder det klassiske Frederiksbjerg og den spirende Sydhavn sammen i et byggeri med plads til både boliger og erhverv. Første etape, som domis var en del af, stod færdigt i 2017.
De første tre bygninger består af i alt 12.000 kvm. boliger og 1.500 kvm. erhverv. Boligerne er blevet solgt videre som ejerlejligheder, mens domis står for udlejningen af erhvervslokalerne, som er placeret i stueetagen og som i dag huser alt fra en skønhedsklinik til restauranter.
Fremtidssikret kvalitetsbyggeri med gennemtænkte løsninger
I boligerne er der gennemtænkte løsninger – som store skydedøre og vinduespartier/ terrassedørspartier, der går helt til loft, hvilket giver masser af lysindfald.
Arkitekttegnede køkkener af C.F. Møller fuldender desuden den arkitektoniske vision om en indretning præget af et industrielt look og en høj kvalitet.
Bygningerne fremstår med klassisk murstensfacader i danskproducerede, gule Petersens tegl, som matcher flere af de betydelige bygninger i området, blandt andet Banegården og de bevarede bygninger fra centralværkstederne, som var Aarhus jernbaneværksted helt frem til 2009.
Et nyt byrum med plads til alle
Frederiks Plads er indrettet som en bydel i byen, hvor bygningerne er placeret rundt om et indre torv med træer og græsarealer. Hensigten er at skabe et lyst og levende byrum for beboere, gæster og dem, der arbejder på Frederiks Plads. Det skal ikke bare være en plads, hvor folk passerer gennem. Det skal være en plads, hvor folk ønsker at stoppe op og opholde sig.
Bygningerne på Frederiks Plads er placeret sådan, at der ud mod Spanien og Værksmestergade er erhverv, mens der mod Jægergårdsgade og den sydlige ende af Værksmestergade er boliger.
Navn efter Kong Frederik
Frederiks Plads har fået sit navn efter Kong Frederik.
I midten af Frederiks Plads er et 30 år gammel egetræ blevet plantet og har fået tilnavnet Kongeegen. Det store træ blev indviet af Kong Frederik, som besøgte Frederiks Plads ved den officielle indvielse af første etape i 2017.