Frederiks Plads erhverv
Frederiks Plads, Aarhus
- Status
- Opført
- Størrelse
- 1.451 m2 m2
- Årstal
- 2017
- Type
- Erhverv
- Arkitekt
- C. F. Møller Architects
- Entreprenør
- NCC
- Samarbejdspartnere
- Bricks A/S og NCC
- Landinspektør
- Bøgh og Krabbe
- Ingeniør
- Rambøll
Bindeleddet mellem Frederiksbjerg og Sydhavnen
Midt i Aarhus på det attraktive Frederiksbjerg finder du Frederiks Plads. Frederiks Plads binder det klassiske Frederiksbjerg og den spirende Sydhavn sammen i et byggeri med plads til både boliger og erhverv. Projektet er udviklet i samarbejde med Bricks A/S og NCC. Første etape stod færdig i 2017, mens anden etape står færdig i 2022. Domis har været med på den første del, hvor cirka 12.000 m2 boliger og næsten 1.500 m2 erhverv er blevet opført. Domis har desuden været ansvarlige for udlejningen af de cirka 1.500 m2 erhvervslokaler, som i dag huser alt fra en skønhedsklinik til restauranter.
Et naturligt midtpunkt
Frederiks Plads er det naturlige midtpunkt for placeringen af moderne virksomheder, som lægger vægt på optimal infrastruktur, et sundt og produktivt arbejdsmiljø, fleksible og effektive arealer og driften af ejendommene.
Der er både plads til mindre virksomheder, virksomhedsdomiciler, butikker, restauranter og alt, hvad der ellers hører sig til et aktivt og levende byliv.
Et sundhedscentrum med wellness, scanning og skønhedsklinik
Frederiks Plads danner rammerne for et ”sundhedscentrum” med forskellige virksomheder, der har fokus på sundhed, velvære og skønhed. Pause Recovery Studio er en af de virksomheder, som har hjemme på Frederiks Plads. De tilbyder anderledes wellness med floating, sauna og boots for bedre restitution efter træning, men også blot for velvære i hverdagen.
Edona Beauty er et skønhedsunivers, som også holder til i det nye ”sundhedscentrum”. Her kan kunderne få skønhedsbehandlinger såsom eyelash extensions og voksbehandlinger. Den sidste virksomhed, som også er en del af ”sundhedscentrummet”, er HelkropsMR.dk. Her kan du sætte fokus på dit eget helbred med en MR-helkropsundersøgelse.
Restauranter
Ud over at være et ”sundhedscentrum” er Frederiks Plads også centrum for restauranterne Sultan Palads og Yi East. De to restauranter serverer henholdsvis autentisk tyrkisk og asiatisk mad. De er placeret i stueetagen ind mod det fælles torv mellem bygningerne, hvor de er med til at skabe byliv og god stemning på Frederiks Plads.
Er du interesseret i at høre mere om erhvervslokalerne på Frederiks Plads?
Vi vil samarbejde
En stor del af vores forretningsgrundlag baserer sig på gode samarbejdspartnere og stærke samarbejder på tværs af vores branche. Vi tror på, at vi sammen kan løfte mere, end hvis vi løfter hver for sig. På den måde kan vi udvikle os sammen og levere de bedste resultater.