Skelleruptoften
Opført
Ejerbolig
Ide-Huse
Danbolig Silkeborg
Ide-Huse
Øst for Silkeborg midt i den skønne natur ved Gudenåen ligger den lille by Resenbro. Her har domis sammen med en lokal samarbejdspartner udstykket et område til boliger, hvor en tidligere listefabrik lå.
Området på 60.820 kvm. er blevet udstykket til tæt/lav og åben/lav bebyggelse i form af 10 rækkehuse og 30 parcelhusgrunde. Rækkehusene er tegnet og bygget af Ide-Huse. De fire første rækkehuse blev opført i 2019, mens de sidste seks rækkehuse stod færdige i september 2021.
Parcelhusgrundene og rækkehusene blev solgt af Danbolig Silkeborg.

Kvalitet kan komme til udtryk på mange måder. For os er kvalitet et spørgsmål om at stille krav til det vi laver og have fokus på detaljen, der gør forskellen for dem, vi bygger hjem for. Det kan være detaljen i materialevalget eller detaljen i at byde købere velkomne i deres hjem med en særlig indflyttergave. At stille krav og have fokus på detaljen er nemlig det, der gør os kvalitetsbevidste.

Attraktivt område for hele byen
Området er let kuperet og har udsigt til naturskønne omgivelser blandt andet med skov lige i baghaven. Med både rækkehuse og parcelhusgrunde i området, henvender projektet sig derfor til både familier, par og seniorer, der ønsker at bo i den smukke natur øst for Silkeborg.
Et naturopholdsområde med skov, shelter, legeplads og fællesområde skal samle Skelleruptoftens beboere og give børn mulighed for at lege trygt tæt ved deres hjem. I de omkringliggende skove er der etableret stier, så beboerne kan gå ture og nyde roen under trækronerne, mens børnene kan bygge huler og gå på opdagelse.

En mindre by med hverdagens fornødenheder
Resenbro er en mindre by, som ligger syv kilometer øst for Silkeborg. Byen ligger i den smukke midtjyske natur og har direkte adgang til Gudenåen, hvor byens borgere kan få helt særlige naturoplevelser på Trækstien og leve et aktivt liv i det fri.
Det nye boligområde på Skelleruptoften ligger i tilknytning til den eksisterende by, hvor der både er skole, børnehaver, forsamlingslokaler, dagligvarebutik, ældrecenter samt sportsanlæg og -hal. Der er derfor gode muligheder for, at alle generationer kan leve et godt liv med hverdagens fornødenheder inden for rækkevidde.