Kildebjerg - 3. etape

Skovagervej102 Ry Etape 3 Billede 2

Kildebjerg, Ry

Status
Under udvikling
Type
Lejebolig
Ejerbolig
Entreprenør
Thøgersen & Co A/S
Samarbejdspartner
Thøgersen & Co A/S
Skovagervej102 Ry Etape 3 Billede 1

Boliger i udviklingsområdet Kildebjerg

Kildebjerg Ry er en 160 ha stor nyere bydel beliggende i østlige del af Ry med både boliger, erhverv og grønne samlingspunkter. Det er et område i stor udvikling, hvor rammerne for et godt sted at bo og arbejde spiller sammen med gode muligheder for en aktiv tilværelse i naturen.

Projektet bidrager med ca. 20.000 m2 boligbyggeri. Formålet er at opføre boliger til mennesker, der gerne vil bo i naturskønne omgivelser, hvor ro, grønne arealer og gode muligheder for fysisk udfoldelse og aktiviteter i naturen er i fokus. Projektet bliver udført i tre etaper. 1. etape er blevet afsluttet i foråret 2022 og 2. etape forventes afsluttet 2024. 3. etape er under udvikling.

Skovagervej102 Ry 130822 15

Aktiv tilværelse i rekreativt område

Golfbane, stisystemer, aktivitetsområder, legepladser og hundeskov. Det er blot nogle af de mange muligheder og initiativer, der gør Kildebjerg til et rekreativt område, hvor beboerne kan leve et aktivt liv. Som en del af byudviklingen i området, blev Pulsparken skabt 2012. Pulsparken er et udendørs aktivitetsområde, hvor besøgende kan gå på opdagelse og være aktive i sansezonen, pulszonen, legezonen og stizonen. Pulsparken er med til at stemple Ry som en by, der tiltrækker alt fra friluftsmennesker og løbere til yogainteresserede og mountainbikere.

DSC00899

Placeret i det grønne smørhul

Boligprojektet i Kildebjerg er placeret i det grønne smørhul med Silkeborg Ry Golfklubs bane beliggende rundt om. Man får altså ikke naturen og områdets aktiviteter tættere på.

Kildebjerg er placeret med udsigt til den smukke natur i Søhøjlandet og omkring Himmelbjerget, som kendetegner hele området omkring Ry. Derudover ligger Ry strategisk godt med kort afstand til både Aarhus, Silkeborg, Skanderborg og Horsens. Det er derfor en attraktiv by for folk, der søger grønne vidder og muligheder for en aktiv tilværelse i kort afstand til Østjyllands større byer.

Hyggelig by med alt inden for rækkevidde

Ry har desuden en hyggelig bymidte med både caféer, specialbutikker, bager og flere supermarkeder. Byen har også daginstitutioner, skoler, gode togforbindelser og godt foreningsliv, der gør byen attraktiv for både børnefamilier, par og ældre, der gerne vil bo i en by, hvor der er fokus på et godt fællesskab, natur og en aktiv livsstil.

Læs mere om Ry

Vil du vide mere om Kildebjerg - 3. etape?

Jens Møller Boeriis
Jens
Jens Møller Boeriis