Ø-linjen – Et grønt bælte, som binder Aarhus Ø sammen
Ø-Linjen er et frodigt og levende byrum, der binder de fire øer på Pier 4 sammen. Som et grønt bånd snor den sig mellem bygningerne og skaber plads til møder, fællesskaber og stille øjeblikke i hverdagen. Et levende åndehul midt i byen – skabt til mennesker og nærvær.


Langs Ø-Linjen møder du drivhuse, bærbuske, bistader, hængekøjer, bænke og legeområder – alt sammen skabt for at gøre byen mere imødekommende og fyldt med sanseoplevelser. Her er der plads til leg og ro, til samtaler og nærvær – og til de små, uformelle møder mellem naboer, børn og besøgende. De grønne lommer langs ruten skaber åndehuller i hverdagen og styrker fællesskabet på Øen.
Derfor er vi også glade for, at Ø-Linjen nu er fuldendt med den sidste etape ud mod Lighthouse – hvor bylivet møder havet. Her venter badeplatform, maritim legeplads og krabbefiskeri – oplevelser, der forbinder byen med vandet og inviterer til et aktivt udeliv for både store og små.
Ø-Linjen er mere end bare en sti. Det er en ramme om hverdagens store og små øjeblikke. Og hos domis er vi stolte af at være medskabere – fordi vi tror på, at gode byrum danner grundlaget for det gode liv.

