Æblehaven
En frodig oase med udsigt til Brabrandsøen – hvor der er plads til leg, fordybelse og lokale smagsoplevelser


Æblehaven er et 5.000 kvm stort grønt åndehul i udkanten af Brabrand, omgivet af kolonihaver, dyreliv og med udsigt over Brabrandsøens glitrende vand. Her finder du en hyggelig café med lokale specialiteter, borde og bænke under åben himmel, en legeplads til de mindste samt klappegeder, der skaber glæde for hele familien.
Cykler du forbi ad Brabrandstien, kan du gøre et stop ved vores servicestation, hvor du kan pumpe dine dæk og lade elcyklen op – alt imens du nyder en god kop kaffe.
Siden sin start i sommeren 2020 er Æblehaven vokset fra at være en midlertidig café til et elsket samlingspunkt for lokalområdet. Her handler det om ro, nærvær og kærlighed til naturen og fællesskabet omkring os.

