Er du på udkig efter en ny bolig?

Hos os finder du et bredt udvalg af lejligheder – lige fra den étværelses til studerende, til delevenlige lejligheder og rummelige herskabslejligheder med plads til hele familien. Uanset hvor du er i livet, har vi noget, der passer til dig. Vores lejligheder ligger i alt fra moderne nybyggerier til charmerende, historiske ejendomme.

Du finder de fleste af vores boliger i og omkring Aarhus.

Herskabelige lejeboliger på Frederiksbjerg

I den mondæne ejendom Skansepalæet fra 1909 på Heibergsgade finder du herskabelige lejligheder i forskellige størrelser og med forskellig indretning.

Fakta om lejeboligerne:

  • 2-6 værelser
  • 45-260 kvadratmeter
  • Stuen-4. sal
  • Hyggelig gårdhave
  • Nabo til Skanseparken
  • Mulighed for at leje p-plads

Lejlighederne har en særlig charme med højt til loftet, stuklofter, fyldningsdøre og andre fine detaljer.

Fremspringet – Kildebjerg Ry

Fremspringet er et skønt boligkvarter i Kildebjerg Ry med 62 lejligheder og rækkehuse i ét og to plan på 67-115 kvm.

Kvarteret er funderet på kvalitet, naturskønne omgivelser, nærvær og fællesskab på tværs af generationer. Her er plads til alle.

Fælleshus

Som lejer i Fremspringet har du adgang til det skønne fælleshus, som kan bruges til fællesspisning, spilleaftener, børnefødselsdage og meget mere.

Fælleshuset bliver et unikt mødested for beboerne – et sted, hvor man kan tage en pause fra hverdagen, mødes med naboerne og nyde den fantastiske udsigt over de grønne områder og ned mod søen. Vi håber, at huset danner rammen om hyggelige stunder og er med til at styrke fællesskabet og skabe grobund for godt naboskab.

I fælleshuset kan beboerne se frem til:
– Separat gæstebolig med eget toilet
– Stort opholdsrum
– Køkken og toiletfaciliteter

Natur
Kvarteret grænser op til Ry Golfbane og er gennemskåret af grønne kiler, der skaber en naturlig forbindelse til skoven og de omkringliggende grønne områder. Mellem bygningerne er der plantet frugttræer, som beboerne frit kan plukke af i takt med årstidernes skiften. Derudover finder du en hyggelig legeplads, hvor kvarterets børn kan mødes, lege og skabe nye venskaber.

Parkering
For at gøre hverdagen mere bekvem er der gjort plads til installation af el-ladestandere ved hver af rækkehusenes parkeringspladser. Derudover er der opstillet fælles ladestandere til brug for beboerne i lejlighederne – så det er nemt at lade bilen op derhjemme.

Hvad er dine boligdrømme?

Kan du ikke finde en lejebolig der opfylder dine ønsker, så er du velkommen til at sende os en mail. Det kan være, vi har noget i kartoteket eller der kommer en bolig, der passer til dig.

Skriv gerne lidt om dig selv, dine ønsker til boligen samt hvornår en indflytning vil være aktuel.